Tankefeltterapi og emotionel frihedsteknik

Lyder det højtflyvende? Det er det ikke. Sammen med anerkendte eksperter i EFT Danmark, har vi lavet en lille guide til Tankefeltterapi og Emotionel Frihedsteknik, så du kan lære lidt mere om de effektive behandlingsformer – og forhåbentlig få lyst til at afprøve dem.

Hvad er TFT og EFT?

Tankefeltterapi og Emotionel Frihedsteknik er en teknik, hvor du banker blidt på kroppens energibaner, for at afhjælpe ubehag samt fysiske og psykiske symptomer. Det handler om at skabe en forbindelse mellem kroppen og hjernen.

Teknikkerne minder meget om hinanden, og ens for dem begge er det, at det er effektive behandlingsformer, der kan fungere som enkle og brugervenlige selvhjælpsredskaber. 

TFT og EFT virker på følelsesmæssige såvel som fysiske problemer, og du vil opleve stor effekt på smerter, sygdomme, dårlige vaner og mentale barrierer som angst, depression og præsentationsangst.

Hvem kan have gavn af teknikken?

En af de mest interessante ting ved TFT og EFT er, at det er en teknik, alle kan bruge. Store og små, unge og gamle. Selv børn kan have glæde af det, og der er ingen bivirkninger.

Du kan både vælge at blive behandlet af en uddannet behandler, men du kan også tage et kursus og dermed lære at behandle dig selv. Teknikken er enkel, og et kursus på to dage er som regel nok til, at du kan starte din egen behandling.

Hvad siger klienterfaringerne?

Vi har talt med tankefeltterapi.dk og spurgt, hvad erfaringerne er fra deres klienter. Mange af dem fortæller, at de var skeptiske i starten, men intet havde at tabe (til gengæld havde de meget at vinde), og derfor gav de det en chance. I dag er flere af dem smertefri, ligesom nogle er blevet hjulpet igennem stærk sorg og præsentationsangst. En enkelt klient var et barn, der var sengevæder, og selv dette problem kunne teknikken afhjælpe.

Døjer du med ubehag af den ene eller den anden slags, så er der altså al mulig grund til at overveje TFT og EFT.

Camilla Skøtt