Få dit gulv slebet og behandlet – det bliver som nyt

Trægulve kan være smukke og levende, og virkelig bidrage til at løfte stemningen i et hvilket som helst rum. Men hvis de ikke bliver vedligeholdt alt efter den behandlingsform, de har modtaget – for eksempel lud- sæbe- eller olie behandling – kan de hurtigt tørre ud og blive triste i overfladen. Dette skyldes, at træets overflade bliver porøs og flosset, og mere følsom over for solfalming, spildte væsker, som kan misfarve træet, og almindelig dagligt slid. Med tiden vil støv og snavs blive trådt ned i den porøse overflade, hvilket medfører den grålige tone, og ridser fra sko, møbler, legetøj og kæledyr bidrager også til det ujævne og slidte udtryk. Men før du skifter dit gamle, slidte trægulv ud, bør du som minimum undersøge, om ikke det kan lade sig gøre at få det til at stråle igen ved hjælp af en gulvafhøvling eller gulvafslibning.

Hvis gulvet er meget skadet, for eksempel på grund af vandskade, som har fået træet til at svulme op, kan det være nødvendigt at høvle gulvet. I langt de fleste tilfælde er det dog nok med en grundig og professionel afslibning, som tager den øverste millimeter af overfladen. Dette er fuldt ud tilstrækkeligt for at fjerne de værste overfladiske misfarvninger og ridser samt den grå tone, som får gulvet til at se trist ud. Ved slibning forberedes gulvet samtidig til en ny behandling – hvis du for eksempel ønsker at få olieret gulvet i en anden farve, end det havde før, vil du med en gulvafslibning og efterfølgende behandling kunne opnå det præcis resultat du ønsker.

Du kan finde en dygtig og kompetent gulvsliber hos Gulvkanonen, som har mange års erfaring med gulvafslibning. Ud over billig gulvafslibning kan Gulvkanonen tilbyde dig efterbehandling med kvalitets materialer samt kvalificeret rådgivning og vejledning i forhold til dit gulvs daglige pleje og vedligeholdelse.

Astrid Pedersen